|
Æbleskiver med Speltmel
3 æg 4 spsk. sukker Kornene af en 1/2 vaniliestang 70 g. smør 2,5 dl mælk 15 g. gær 200 g. SPELT mel 2-3 knsp. stødt kardemomme 1 knsp. salt 1 tsk. revet citronskal
Del æggene i blommer og æggehvider. Pisk æggeblommerne sammen med sukker og vaniliekorn, indtil det bliver hvidt og luftigt.
Smelt smørret i en tykbundet gryde. Opvarm mælken i en gryde, til den er lillefinger varm. Udrør gæren i den lune mælk i en skål og tilsæt efterfølgende de piskede æggeblommer. Tilsæt mel, kardemommen, salt, citronskal og smeltet smør og rør dejen jævn. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i æbleskivedejen.
Varm æbleskivepanden godt op og kom en klat smør i hvert hul. Brug en strikkepind til at vende æbleskiverne med.
God jul go velbekomme.
|
|